I 1908 utga Lorens Berg et hefte med historien til gården og slekta på Horntvedt (Hontvet) i Stokke.
I innledningen til dette heftet skriver Lorens Berg mye om hvorfor han mener lokal-, gårds- og slektshistorie er viktig:
Vi føler os alle sterkt knyttet til den gaard og den grend, hvor vi er født og har tilbragt vor barndom. Som oftest har vi fremdeles fler skyldfolk der, i alfald gode kjendinger. Men selv om fremmede nu bor der – vort fødested, hvor fadregaard har været vort første hjem.
De norske bønder er hjemkjære. Derfor kan slegtsled efter slegtsled bo paa samme gaard. Slegtens og gaardens historie tvindes da sammen gjennem et langt tidsrum.
Ganske naturlig omfatter vi alle oplysninger om vor hjemgaard med stor interesse. Dens historie er jo nær knyttet til vort eget liv. Der dukker da op for os spørsmaal som disse: Hvad betyr gaardens navn? Hvad tid mon gaarden blev ryddet? Og delt i flere bruk? Hvem har eiet gaarden i tidligere tider? Og bodd der? Har vor egen slegt bodd der længe?
Ikke alle disse spørsmaal kan besvares helt tilfredsstillende. Et enkelt – hvad tid den blev ryddet – kan i regelen ikke besvares, naar det gjælder gaarder i gamle kulturstrøk som Vestfold.
Men alt i alt, det kan fortældes nok saa meget om en enkelt gaard, naar alle oplysninger sammenføies. Særlig fra dansketiden. Som kilder maa da benyttes riksarkivets rike samlinger av fogedregnskaper, gamle jordebøker, matrikler, tingprotokoller, kirkebøker, mandtalslister m. m. mer.
I den trykte litteratur findes dermot faa oplysninger om gaardene. Heller ikke den mundtlige tradition hos gaardenes beboere rækker som regel længre tilbake end to mandsaldre (60 a 70 aar).